Når man kommer hjem fra en rejse, så går jeg i hvert fald og tænker lidt på, hvad jeg har oplevet og prøver at lave en eller flere overordnede konklusioner.
Corona
Det første, jeg kommer til at tænke på er, hvad Corona har gjort ved turen. Første og fremmest tidspunktet. Jeg plejer jo at rejse i slutningen af april til hen i maj. Jeg startede på den måde for at køre foråret i møde, men det betød også, at det endnu ikke var blevet for varmt, hvor jeg kom til. Sidst i juni og starten af juli er det til tider for varmt. Især på motorcykel, hvor man skal have alt for meget tøj på af sikkerhedsgrunde. Det sene tidspunkt havde så også den fordel, at Sct. Bernhardpasset var åbnet. De åbner først passene i starten af juni. Jeg har altid gerne villet køre over et pas i stedet for igennem bjerget.
Coronaen betød også, at jeg alle steder skulle gå med maske indendørs. Det er træls, især i varmen. Heldigvis har mange køling indendørs, men alligevel. Godt, at vi er sluppet for det i Danmark, - indtil videre.
Jeg er fuldt vaccineret. Det var årsagen til, at jeg udskød starten af rejsen. Et coronapas ville hjælpe over grænserne i Europa, - troede jeg. Der var overhovedet ingen kontrol. Det var som det altid har været. Jeg kom ikke til at vise Coronapas nogen steder, overhovedet. Heller ikke på restauranter. Jeg tog derimod en PCR-test straks, da jeg kom hjem. Jeg kunne jo have slæbt en Delta-variant med hjem. Det ville ikke være så sjovt, når begge mine døtre endnu ikke er vaccineret på grund af, at de ammer.
Vinen
Årsagen til, at jeg vælger netop vinområder som destinationer er, at der som regel er godt vejr der. Det er jo netop derfor, de dyrker vin. Dernæst er jeg jo også meget interesseret i vin, men kun i Piemonte og især i Barolo, smagte jeg en del vine. De andre steder blev det ikke til så meget. Rødvinene i Barolo og Roero er lavet på Nebbiolodruen, som producerer meget garvesyre, som også kaldes tanin. Det udtører mundet og kan efterhåndet godt blive lidt trættende at få i munden. Lagring på flaske en halv snes år kan gøre meget, men jeg plejer at sige, at i min alder skal man ikke købe vin, der skal lagres længe. Det er ikke sikkert, det kan betale sig.
Ikke så snart jeg var hjemme, bestilte jeg tolv flasker fra vinbonden i Roero. Så må vi se, hvor længe jeg kan lade dem ligge på hylden.
Sproget
Mange italienere taler ikke andet end italiensk, men de unge er begyndt at lære lidt engelsk. Det gør det, alt andet lige, lidt lettere for os turister. I Schweiz taler de fire forskellige sprog, men især i det franske område, har de svært ved at tale de andre sprog. Tysk er dominerende i Schweiz, men det er de ligeglade med i de franske kantoner. Min værtinde i Riex ved Lausanne kunne dog lidt tysk og hendes sproggæst og ungarbejder fra Luzern, var der for at lære fransk. Der var mange tegninger på trappevæggen af unge, som havde boet hos hende for at øve sig i fransk. Jeg er ikke sikker på, at det går den anden vej. De franske føler sig tilfredse med kun at tale fransk. Da jeg var inde at smage noget vin i Riex og skulle vælge tre at smage, spurgte jeg om det var Chasselas, udtalt "sjase'la". Hun kiggede spørgende på mig og jeg gentog mit spørgsmål med samme resultat. En anden i nærheden, fortalte hende, hvad jeg mente og med et opklarende smil sagde hun "sjas'la". Jeg er kommet til at tænke på, at fremmedsprogsundervisningen ikke bare hjælper os med at begå os i udlandet, men også med at forstå, hvis udlændinge siger noget på vort eget sprog. Hjernen bliver trænet i at decifrere lydene og sætte dem sammen til vort sprog. Hun kunne tydeligvis kun fransk.
En lidt anderledes oplevelse havde jeg i Thann i Alsace. På min foretrukne pub serverede en ung dame. Jeg hidkaldte hende og sagde på tysk: "Kan ich eine grosses bier haben, bitte". Måske ikke perfekt, men dog forståelig, skulle jeg mene. Især omstændighederne taget i betragtning. Hun kiggede på mig med tomme øjne, mens hun rystede på hovedet. Det samme gentog sig, da jeg sagde det samme på engelsk. Nå, så måtte jeg tage disse guddommelige ord i min mund: "Je voudre un gran bier pressant, sil vous plais", - sådan cirka. Hun tænkte sig lidt om og nikkede. Det tog hende så et kvarter at servere øllet, men det skyldes nok mere, at hun var forvirret over at skulle servere for så mange mennesker. Stedet var næsten fyldt.
Jeg har i hvert fald fået trænet mit tyske og det er jeg faktisk glad for. Det gør det noget nemmere nede i Europa og så er det faktisk et smukt sprog. Min bedstemor, som kom fra den gamle grænse til Sønderjylland, kunne ikke lide tysk og tyskere, men indrømmede, at tysk var et smukt sprog at synge på.
Helbredet
Man skal have et godt helbred for at køre på motorcykel og hos mig, er det især ryggen der driller. Det er myoser fra et langt liv på kontorstolen ved tastaturet. Jeg har kunnet holde det noget i skak ved at træne i fitness-center, men coronanedlukningen har forhindret mig. Det kunne jeg godt mærke. Det må så være motivationen til at komme i fitness-centeret.
Mad
Generelt er de bedre til at lave mad syd for Alperne, - men ikke brød. Det værste brød var i Italien. Lidt bedre i Frankrig, men ikke imponerende. Schweiz og Tyskland endnu bedre, men ingen kommer på dansk niveau, - og jeg tænker ikke på rugbrød. Jeg kørte i hvert fald ned efter danske rundstykker tirsdag morgen. Det var dejligt.
Jeg var derimod ganske overrasket over noget pasta, som jeg fik i Italien. Det var hjemmelavet og var langt bedre end det gummipasta uden smag, som vi får serveret her i Danmark.
Motorcykel
Jeg kører ikke motorcykel som sport. Det har jeg aldrig gjort. Det er den individuelle frihed, der trækker. Desuden har den været husstandens ekstra "bil". Jeg kørte ialt 2375km på turen, mest på motorveje. Jeg må imidlertid indrømme, at det var lidt sjovt og flot at køre rundt i de små bjerge i Vougeserne og i Schwarzwald. Jeg brugte mine kundskaber erhvervet for mere end tyve år siden om ideallinjekørsel og kontrastyring, men der er jo også andre på vejen, så helt til perfektion, kunne jeg ikke køre.
Jeg havde fået den efterset hos mekanikeren inden jeg tog afsted, men alligevel begyndte en ABS-lampe at lyse rødt. Jeg mener at huske, at jeg bare skal ignorere det, indtil jeg kommer hjem, så det gjorde jeg. Jeg har vejhjælp i hele Europa, men det er alligevel ikke rart at få afbrudt sin ferie pga. tekniske fejl.
Det var en dejlig tur, men det var sandelig også dejligt at komme hjem til familien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar