Billedet er af mine ferskner. Det sendte jeg til vingården i Roero, som ikke kunne dyrke nogen i år. Samtidig bestilte jeg tolv flasker af deres top-rødvin.
tirsdag den 13. juli 2021
Mandag, 13. juli 2021 - Hjemad
Nattoget kører størkt gennem Tyskland. Sådan føles det i hvert fald og ved 7-tiden er vi nær Hamborg, men det tager alligevel en times tid at komme til Altona. Toget holder flere gange undervejs. Personalet serverede noget de kaldte "frühstück". Det er en overdrivelse. En bolle, lidt flødeost og noget marmelade. Dertil en kop kaffe. Det mættede kun lidt, men kaffen var god. Da vi alle stod af på perronen, faldt jeg igen i snak med Svend Erik, som jeg mødte i går eftermiddags i Lörrach. Jeg kendte hans ansigt, men kunne ikke placere ham. Det viste sig, at han har boet på Skejbytoften, men nu er flyttet til Uggelbølle. Han kører KTM, men har skiftet til en ny. Den har adaptiv fartkontrol, som min nye bil. Det er måske endnu vigtigere på en motorcykel. Vi fulgtes ud af Hamborg, til vi skulle have benzin på. Han kørte videre, mens jeg ville have noget rigtigt morgenmad. Det kunne de så ikke servere der, så jeg kørte videre til Hüttener Berge, - men det var lukket. Maven streg efter rigtig mad, men jeg fortsatte til jeg kom til Padborg. Jeg skulle selvfølgelig vente lidt i varmen ved grænsen. Hold da kæft, hvor er det et småligt land, der laver grænsekontrol og sætter vildsvinehegn op. Der er ikke vildsvin i Slesvig og der er ingen Corona eller flygtninge. Vi har kun nogle politikeres smålighed tilbage. Jeg kan godt blive noget irritabel på tom mave, men det blev der gjort noget ved på Cafeteriaet ved OK-tanken i Padborg. En bolle med ost og skinke til forret og derefter tre spejlæg med bacon og rugbrød. Jeg måtte bede specielt om rugbrød, for ellers havde jeg fået toast af hvidt brød. Nu kunne jeg køre videre, men skulderen værkede noget, så det var rart at skulle tanke i Skærup. Jeg kunne godt mærke at varmen var ved at komme til Danmark. Jeg var hjemme kl. 13:30 og der ventede Hanne med børnene. Især Laura var glad for at se mig og jeg især for at se hende. Jeg skulle lige have et bad og så måtte vi ud i haven og lege lidt. Nu er jeg hjemme igen og det er dejligt. Det er også dejlig at have børn, der kan passe ens børnebørn, mens man er på ferie, for jeg har savnet dem alle herhjemme. Ude godt hjemme bedst.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Konklusion
Jeg var vel lidt heldig, at jeg besluttede, at tage hjem netop i søndags. Fjorten dage synes at være nok. Jeg havde ellers overvejet at tage...
-
Jeg var vel lidt heldig, at jeg besluttede, at tage hjem netop i søndags. Fjorten dage synes at være nok. Jeg havde ellers overvejet at tage...
-
Jeg skulle egentlig have været videre mod Barolo, men Italien spiller EM mod Belgien i aften og det kunne være sjovt at opleve det sammen me...
-
Jeg skulle selvfølgelig og besøge Gianni igen i dag, men jeg skulle jo lige skrive dagbogen, men så kørte jeg også. Denne gang kom jeg direk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar