Søndag, 11. juli 2021 - Schwarzwald

Jeg plejer at skrive dagbog lige efter morgenmaden, men i går og i dag gjorde jeg det ikke. Jeg ville afsted. Jeg har bestilt plads på toget fra Lörrach til Hamborg i aften, men indtil da, vil jeg køre en tur ind i og op i Schwarzwald. Det er sådan set næsten det samme som Vougeserne, bare på den anden side af Rhinen. Jeg kørte på A36 over Rhinen ind i Tyskland, men det var umuligt at se hvor grænsen mellem Frankrig og Tyskland var. Der var intet blåt EU-skilt med stjerne og der var heller ingen velkommen-skilt. Jeg var faktisk i tvivl om jeg var kommet til Tyskland, indtil jeg så en "Ausfart"-skilt på motorvejen. Så meget er der sket siden 1. verdenskrig, - eller Den Store Krig, som disse to lande kalder den. Så smukt! Grænsen er her :47.77566324949895, 7.529611006603316

Jeg stoppede i Müllheim og satte GPS'en på "sjove veje" til Titisee-Neustadt. Det blev ad L131 og B317. Igen vrimlede det med MC'er, men det var også sjovt at køre og nogle meget flotte udsigter, bl. a. omkring Feldberg. Titisee-Neustadt er en oplevelse. Det vrimler med folk, som var det på stranden på Mallorca. Der er fyldt med restauranter, så det ikke noget problem at få frokost med udsigt over søen. Vejret var godt, men omgivelserne indbød ikke til det lange ophold, så jeg kom i tøjet igen og kørte ad små veje mod Lörrach. De blev efterhånden lige små nok, så til sidst skiftede jeg til normal vejvisning. Jeg er faktisk ikke helt sikker på vejen, men jeg ved, at jeg kom til Schluchsee, som jeg kørte nord om (vej 500) til TodtMoos. Herfra gik den aldeles smukke vej langs en flod/elv ad L148. Det er simpelthen den flotteste rute, jeg har kørt på denne tur. Høje klippevægge på begge sider og en brusende elv langs vejen. Jeg har ingen billeder. Jeg var for optaget af at køre.

Jeg kom tidligt til Lörrach, som bogstavelig talt ligger på grænsen mellem Tyskland og Schweiz. Grænsen går gennem byen og jeg kunne da lige gå ned og se grænseovergangen. Jeg lige fejlberegnet afstanden, så det blev en længere tur, men stædigheden vandt og jeg kom derned. Der er toldsteder for begge lande, men ingen toldere. Folk kan uhindret passere grænsen. Schweiz er ikke med i EU, som Tyskland, men er for nylig kommet med i Schengen-sammenarbejdet, som skal sørge for åbne grænser. Det bliver overholdt og er til glæde for befolkningen på begge sider. Manden, jeg mødte i går, boede i Thann, men arbejdede i Basel i Schweiz. Igen en håndgribelig fordel for både ham og hans arbejdsgiver. Det var meget varmt og efterhånden som jeg nærmede mig mit udgangspunkt, blev jeg mere og mere tørstig. Heldigvis er der en "Imbiss" på banearealet. Den byder på både mad og især kold øl. Det blev til nogle Warsteiner. En rigtig god tysk øl. Senere også lidt pølse med pommes. Der kom et ældre ægtepar til mit bord, for det stod i skyggen. Det viste sig, at hun var dansk og hed Sonja og han var schweizisk, men de talte hinandens sprog perfekt. Der var også et andet schweizisk ægtepar, som var på MC. Engang imellem gik det galt for det ældre ægtepar. De talte dansk til schweizerne og tysk til mig. Jeg kunne leve med det, men de andre grinede og bad dem skifte sprog. Ganske morsomt. Ved 18:30-tiden kørte vi MC'erne ombord, men toget skulle først køre kl 19:45, så der var tid til flere øl og mere snak på tysk. De mente, jeg taler godt tysk. Tyskere og schweizere er meget høflige. De skulle alle til Danmark, så jeg kunne give dem tips om Aarhus, Mols og Ebeltoft. Nu kunne vi ikke trække den længere. Der var meget varmt, men vi måtte ind i kupéerne, hvor det var endnu varmere. Jeg havde fået rikket udstyret til, så jeg kunne se finalen mellem England og Italien. Jeg brugte min telefon som WiFi-hotspot. Jeg havde stadig nogle GB tilovers, men ellers måtte jeg betale mig fra det. Jeg måtte se det. Alle håber Italien vinder, - men Wembley koger af fanatiske engelske fans. Toget starter to timer forsinket og heden i kupéen er næsten ulidelig. Jeg er heldigvis alene og breder mig derfor over det hele. Kampen slutter sent med italiensk sejr og jeg lægger mig til at sove straks.