lørdag den 10. juli 2021
Fredag, 9. juli 2021 - Mod Thann
Jeg er jo sådan set på vej hjem, så jeg har bestilt plads på toget på søndag. Egentlig troede jeg, at den kørte hver dag i sommerhalvåret, men det gør den åbenbart ikke. Det giver mig så mulighed for at komme til Than, som er den sydligste vinby i Alsace. Inden skulle jeg jo have morgenmad og det blev i haven i dag. Vejret var igen godt og jeg kunne nyde udsigten en sidste gang. Jeg betalte de 60 SFr for de to dage og kørte videre mod Than kl 10. Når man kører på de Schweiziske motorveje skal man have en lille vignette på, som koster omkring de 200kr, men det har jeg ikke i år. Der ingen steder at købe den, så måske er det ophævet efter at Schweiz er indtrådt i Schengensamarbejdet. Jeg var i Thann kl 13. Der var ingen problemer på vejen.
Jeg parkerede ved rådhuset og gik ud for at lede efter overnatning. Det blev Hotel de France. De skulle kun have €45 for en overnatning med morgenmad. Nok det billigste indtil nu. Jeg smed bagagen op på værelset og styrtede ud i byen for at få en "Tarte Flambé", - en slags tynd pizza kun med løg, bacon og ost.
Den smager fantastisk. Dertil et glas Riesling fra Gran Cru marken Rangen. Den skuffede nu lidt, men det må prøves igen. Nu vidste jeg egentlig ikke lige, hvad jeg skulle lave. Der var lidt værken i myoserne i højre skulder, så jeg skulle i hvert fald ikke køre mere, men efter lidt trissen rundt, fandt jeg et huggeligt sted lige ved floden, som havde gode stole og sofa udenfor. Her kunne jeg godt sidde et stykke tid. Så kom jeg pludselig i tanker om, at jeg ikke havde skrevet dagbog, så jeg gik op efter min computer og satte mig i samme stol med en øl og skrev til lyden af det brusende vand. Der gik faktisk lang tid, så ved 18-tiden gik jeg ud for at finde en restaurant, der kunne stille min sult.
Det første sted jeg fandt var fyldt op, det næste var ved at lukke og det sidste, som var lige over for hotellet var lukket. En herre ved et cafébord ved siden af fortalte, at restauranten åbnede kl 19 og at det var samme ejer som caféen. Nå, jeg satte mig med et glas hvidvin og betragtede gæsterne en times tid, indtil de åbnede. Jeg fik straks plads derinde og da jeg var sulten, ville jeg også have forret: 12 snegle. Hovedretten var en tynd kalvesteg med tyk champignonsovs og pommes frites. Lidt ost til dessert og det meste af en flaske Pinot Noir. Så kunne jeg heller ikke mere og kravlede over gaden ind på mit hotel. Du kan sikkert godt forstå, at jeg faldt tidlig i søvn.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Konklusion
Jeg var vel lidt heldig, at jeg besluttede, at tage hjem netop i søndags. Fjorten dage synes at være nok. Jeg havde ellers overvejet at tage...
-
Jeg skulle egentlig have været videre mod Barolo, men Italien spiller EM mod Belgien i aften og det kunne være sjovt at opleve det sammen me...
-
Jeg var vel lidt heldig, at jeg besluttede, at tage hjem netop i søndags. Fjorten dage synes at være nok. Jeg havde ellers overvejet at tage...
-
Jeg skulle selvfølgelig og besøge Gianni igen i dag, men jeg skulle jo lige skrive dagbogen, men så kørte jeg også. Denne gang kom jeg direk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar