søndag den 4. juli 2021
Lørdag, 3. juli 2021
Sidste dag på Agriturismo Fioravante. Det er et pragtfuld sted, - som at bo på hotel. Der er mogenmad, sengen bliver redt hver dag og toilettet rengjort. Der er swimmingpool og meget venlig betjening, men nu må vagabonden videre. Jeg kørte kl. 11 og det var meget varmt, ca 30 gr, men jeg måtte have al tøjet på. Jeg skulle jo køre på motorvej. Der var heldigvis ikke meget trafik, Sikkert pga, af, at det var lørdag. Jeg var lige inde for at tanke benzin, kaffe og vand og så videre. Jeg får lidt ondt i højre skulder. Sikkert arbejdsskade fra tastaturet, - men det er til at leve med endnu. Jeg kørte vel omkring 140-150 km/t, men man sidder jo og tænker på alt og intet og pludselig glemmer man at dreje fra. Det skete faktisk to gange, men heldigvis redder GPS'en mig og kommer hurtigt ind på ruten igen. Der er ingen bakker på Po-sletten, men efterhånden som man nærmer sig Barolo, kommer der bakker, - hver med deres lille by og tårn på toppen. Jeg ankom her til Annunziata, hvor Nana og Renarte bor. Det var sønnen Andreas, der tog imod mig. Jeg fik vist mit lille værelse, men kørte hurtigt igen ned til et supermarked. Jeg skulle købe lidt frokost og aftensmad. Der var jo forboldkamp i aften kl 18. Danmark mod Tjekkiet. Heldigvis er der fjernsyn på værelset og kampen sendes på RAI1. Det svarer til DR1. Jeg spiste min frokost og kæmpede noget med at få WiFi til at virke. Jeg kunne tilslutte mig routeren med ikke komme videre ud på det store internet. Værterne forsøgte at hjælpe, men det så ikke ud til have nogen virkning. De mente, det måtte være mit udstyr, da de selv ikke havde noget problem. Vel egentlig fair nok, - altså bortset fra, at jeg ikke har haft problemer før. Jeg brugte mobiltelefonen som internet-router, men det kan jo blive dyrt i det lange løb. Jeg drak et par glas vin og ventede bare på, at kampen startede. Netop som første halvleg blev fløjtet af, forsvandt TV-signalet. Jeg var ved at gå i panik, men den begyndte efter lidt tid langsomt at komme tilbage. Først med pixeleret billede, men senere fuld signal. Puha. Lidt inde i anden halvleg skete det igen kortvarigt et par gange. Nana havde sagt, at der ikke er lyslederkabler, som i Danmark, men den elektroniske infrastruktur lader meget tilbage at ønske, - både lokalt og nationalt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Konklusion
Jeg var vel lidt heldig, at jeg besluttede, at tage hjem netop i søndags. Fjorten dage synes at være nok. Jeg havde ellers overvejet at tage...
-
Jeg skulle egentlig have været videre mod Barolo, men Italien spiller EM mod Belgien i aften og det kunne være sjovt at opleve det sammen me...
-
Jeg var vel lidt heldig, at jeg besluttede, at tage hjem netop i søndags. Fjorten dage synes at være nok. Jeg havde ellers overvejet at tage...
-
Jeg skulle selvfølgelig og besøge Gianni igen i dag, men jeg skulle jo lige skrive dagbogen, men så kørte jeg også. Denne gang kom jeg direk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar