torsdag den 1. juli 2021
Onsdag, 30. juni 2021 - Hviledag
Temperaturen på værelset er omkring 27 gr. kl 8, hvor jeg går op til morgenmad, men det generer mig ikke. Jeg har selv medbragt termometer, så gradetallet er ikke speciel italiensk. Det generer mig ikke og egentlig heller ikke de senere middagstemperaturer. Efter morgenmaden skriver jeg dagbog, hvilket jeg også gjorde i dag. Bagefter hvilede jeg mig på sengen, for derefter at sætte mig op på motorcyklen og køre mod Torbe, hvor vi spiste i går. Marco kørte ad nogle meget små veje derop. Dem ville jeg prøve på MC'en, Jeg har en funktion på GPS'en, der finder de små og snoede veje, så det prøvede jeg. Det virkede fint, så jeg fortsatte efter Torbe op ad bakkerne. Hold da op hvor er der nogle flotte udsigter. Temperaturen falder også lidt efterhånden som man kommer op, men jeg kunne stadig holde varmen. Jeg brød min regel om altid at køre med MC-jakke og MC-bukser til beskyttelse. Jeg havde stadig rygskjoldet og hjælmen på, men ellers T-shirt og korte bukser. Jeg kørte vel ikke mere end 40 km/t, så skaderne ville være overkommelige, hvis jeg væltede.
Øverst oppe stoppede jeg i Corrubio for at få frokost på Ristorante Al Tesoro. En "salat mista". Jeg spiser ret godt til morgenmad, så jeg behøver ikke så meget til frokost. Jeg havde en aftale med Marco om at besøge ham kl. 14, så jeg trillede ned mod Negrar, hvor han bor. Negrar er hovedbyen for området.
Han har en vingård lige udenfor byen, Dolce Vera, og han er i gang med et kæmpe bygningsprojekt. Han har indtil nu måtttet sælge nogle af sine druer til andre vinproducenter og også ladet andre producenter lave hans vine. Det vil han trække hjem.
Jeg smagte tre af hans vine. Faktisk en af hver kategori: en almindelig Valpolicella Classico, en Ripasso og hans Amarone. Hans Valpolicella er god og medium kraftig. Han bruger fire forskellige druer til vinen, hvor Corvina er den dominerende. Ripassoen har næsten samme smag, men er kraftigere og måske har den lidt sødme. Alle vinene kommer fra samme marker, så forskellen er udelukkende fremstillingsmåden. Amaronens druer ligger til tørre indendørs indtil januar eller februar, hvorefter de bliver presset til druesaft, som kommes på tanke, hvor saften gærer. Resten fra presset er drueskaller, som overhældes med den nygærede almindelige vin og der starter en anden gæring. Alkoholprocenten øges et par procenter og vinen bliver til en Ripasso. Marco har også nogle oliventræer, hvor han presser frugterne til olivenolie. Jeg købte en liter. Det kan jeg godt have plads til i taskerne.
Hjemme på basen slappede jeg af resten af eftermiddagen ved swimmingpoolen. Dejligt bare at sidde i solen og slappe af til chikadernes skratten. Aftensmaden var lidt brød med skinke og ost og en af Marcos Ripasso, - eller noget af den, for jeg gik død ret tidligt og måtte gå i seng.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Konklusion
Jeg var vel lidt heldig, at jeg besluttede, at tage hjem netop i søndags. Fjorten dage synes at være nok. Jeg havde ellers overvejet at tage...
-
Jeg skulle egentlig have været videre mod Barolo, men Italien spiller EM mod Belgien i aften og det kunne være sjovt at opleve det sammen me...
-
Jeg var vel lidt heldig, at jeg besluttede, at tage hjem netop i søndags. Fjorten dage synes at være nok. Jeg havde ellers overvejet at tage...
-
Jeg skulle selvfølgelig og besøge Gianni igen i dag, men jeg skulle jo lige skrive dagbogen, men så kørte jeg også. Denne gang kom jeg direk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar