Tirsdag, 6. juli 2021 - Roero

Jeg havde besluttet, at i dag skulle være den sidste dag i Barolo, men jeg skulle lige besøge vinregionen Roero, 20km nord for Barolo. De laver nogenlunde de samme vine, men måske en del mere hvidvin. Man finder ikke bare Roero på Google Maps og kører dertil, så jeg spurgte Andreas, sønnen i huset, hvor jeg skulle køre hen.

Han foreslog Canale, som er hovedbyen. Som sagt, så gjort. Igen satte jeg GPS'en til at køre på de små veje og det blev virkelig en smuk tur derop. Byen er virkelig ikke noget at skrive hjem om (hvad jeg jo så lige gør), men der var da et marked, som fyldte hele byen om formiddagen. Jeg fandt en lille café, lidt væk fra mylderet og bestilte en pastaret til frokost. Den kunne jeg have lavet bedre selv, men den mættede. Jeg undersøgte situationen, mens jeg sad der. Jeg skulle jo finde en vingår og jeg valgte Cascina Lanzarotti, lidt syd for Canale (http://www.cascinalanzarotti.it/).

Det var moderen, der tog imod og var meget venlig, men hun hidkaldte datteren, da det skulle være på engelsk. Hun viste sig at studere ønologi (vin) på universitetet i Alba og skulle overtage vingården efter forældrene. Meget traditionelt. Jeg fik lov at smage alt, hvad jeg ville. De åbnede en flaske, hvis ikke der var en i forvejen. Jeg roste vinene, - ganske fortjent.

De var fantastisk gode og kunne sagtens sammenlignes med Barolo, - bortset fra prisen. Deres toprødvin koster €11, hvor Giannis koster €85. Jeg bestiller nok en kasse, når jeg kommer hjem. Jeg kan sagtens leve med, at der ikke står Barolo på etiketten, - bare den smager som en Barolo, måske endda bedre. Jeg blev vist rundt i det topmoderne vineri, hvaraf meget var nybygget og endda ikke helt færdigt.

Udsigten var fantastisk. De har ca 11 ha og kan producere 75.000 flasker. Jeg købte et par røde og et par hvide. Da jeg kom hjem, trak proppen af en hvidvin og lod også værtsparret smage. De var vel også imponerede og Nina mente ikke, jeg sådan skulle prøve at ødelægge deres forretning. :-) Jeg gad ikke rigtig spise fint og heller ikke brød og pølse på værelset, så jeg fandt en pizzaria nede i Gallo. De kaldte pizzaen Frutti de Mare, men der var bare falsk krappekød på, men den mættede. Jeg kunne lige nå at komme hjem og se EM semifinalen mellem Italien og Spanien. Jeg sad udenfor i den meget lille går udenfor værelset. Da italien skorede deres mål, kunne jeg høre brølet over vinmarkerne. Der var til gengæld meget stille da Spanien skorede deres mål. De måtte i omkamp, men det opgav jeg at se færdig, så jeg lagde mig til at sove.